6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ i Gastro magasinets Maj 2021 udgave… til Stéphane Aladame’s 2019 Bourgogne Mon Blanc👏🏻👏🏻👏🏻
@feinschmeckeren skriver i sin anmeldelse:
“Smæk for skillingen er efterhånden et uddøende begreb i Bourgogne, men de gode vine til en skarp pris findes stadig. Det er Stéphane Aladame’s hvide basisbourgogne et rigtig godt eksempel på. Producenten holder til i Montagny i det sydligste Bourgogne, og man fornemmer områdets sædvanlige fuldmodne frugt i vinen. Der er noter af fersken, melon, moden pære kombineret med røget flint. I munden er den cremet og fyldig, samtidig med at der er masser af frisk syre og saftighed. Det er virkelig et dejligt glas vin med lige dele umiddelbarhed og karakter, som jeg på det varmeste kan anbefale til dem, der er på jagt efter et godt glas bourgogne til en fair pris.”
Vi er super glade for at denne vin for 2. år i træk får fuldt hus med 6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️